Gå til hoved-indhold
02. maj 2024 - kl. 00.05

XL-Byg i Elling slår igen dørene op til en omgang aftensalg

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

I aften holder XL-Byg i Elling igen aftenåbent fra kl. 18-21, og det lokale byggemarked har lagt op til en hyggelig aften med gode tilbud og besøg af forskellige leverandører. Samtidig er der mulighed for at vinde et to timers hjemmebesøg af Fabian Style, der giver gode råd omkring indretning, farver på væggen og placering af møbler.

- Vi glæder os altid til vores aftenåben. Vi har masser af gode tilbud, og selvfølgelig har vi også sørget for en pølse med brød til de fremmødte, fortæller Toke Juhl Nissen fra XL Byg.

Der er blandt andet mulighed for at spare 20 procent på alle lagerførte varer fra TRIP TRAP, og Ole fra PERGO er til stede og giver gode råd og rabatter på PERGO-gulve.

- Der er også demo på den nye pizzaovn fra COZZE med roterende pizzasten, og restsalg på hynder med priser fra 25 kroner. Samtidig har vi besøg af Fabian Style, som giver gode råd omkring indretning og farver i huset. Man er velkommen til at medbringe et billede, så man har de bedste forudsætninger for rådgivning og input til indretningen. Vi sætter to timers hjemmebesøg af Fabian Style på højkant i en konkurrence, hvor man kan få vejledning til lige det, som man har brug for, siger Toke Juhl Nissen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...